Wednesday, 21 October 2009

Gudrid-tunika

Gudrid-trøjen er vokset frem af en mangeårig fascination af nordbodragterne fra Grønland.

Vi er fantastisk heldige at have sådan et dragtmateriale bevaret.
I resten af Europa og Skandinavien må man nøjes med billeder, som oftest af overklassens klædedragt. Her har vi et bredt udsnit, fra barne- til voksendragter, og dækkende et spektrum på små 400 år. Alle har det til fælles, at pasformen opnås ved at indsætte et vekslende antal kiler i en ellers lige-op-og-ned tunika. Her har jeg leget med kilerne og formen. Mønstrene stammer fra damaskstrikkede nattrøjer fra Falster, bare for lige at binde en mellemliggende tradition sammen, så vi bevæger os fra 1350 over 1850 til 2009.


Navnet? Man kan læse om
Guðríður Þorbjarnardóttir i både Eiriks saga Rauda og i Grænlendinga saga. Gudrídur Thorbjarnardóttir blev gift med Thorfinnur Karlsefni, som var styrmand for både Erik den Røde og hans søn. De var med på Leif Eirikssons ekspedition til Vinland, og deres søn, Snorri Thorfinnsson, var det første hvide barn født i Amerika. Hun var også en meget vis og from kvinde og kunne bruge naturens lægemidler for at hjælpe sine medmennesker og gjorde det også meget gerne.
En storslået kvinde at opkalde en smuk trøje efter, synes jeg.
Hvis du bliver nysgerrig efter at læse mere om nordbofundene, kan Elna Østergårds bog ”Som syet til jorden” anbefales på det varmeste.

Her ses kilen midt for - eller rettere, man ser hvordan kilen midt for føjer sig ind i mønstret uden at gøre noget væsen af sig. Man kan gøre kilen dybere, hvis man ønsker - og længden kan også varieres efter behag.
Ærmet er kantet med en trekantrib, og ærmets/sidepanelets mønster stammer fra en nattrøje fra Falster, som nu findes på Nationalmuseet.
Kraven gentager trekantribben fra håndleddet, og kan også hæftes sammen med en nål så den bliver mere lukket, hvis man fryser.

Modellen på billedet er strikket i håndfarvet færøsk garn, som ikke længere kan fremskaffes. Opskriften er beregnet og skrevet til dansk pelsuld fra Uldgården, eller to tråde pladegarn fra Istex. Der er angivet øvrige garnforslag, men man er velkommen til at eksperimentere, bare man holder den angivne strikkefasthed.

Opskriften koster 40 kroner og dækker fire størrelser fra 38 til 54, samt anvisning på at tilrette efter egne mål.
Når du klikker på knappen herunder, får du et betalingsvindue frem. Her kan du betale med kort, og modtager derefter en mail med opskriften vedhæftet som PDF-fil til selvprint.

Har du ikke betalingskort, løses sagen ved at sende mig en mail.

Rigtig god fornøjelse!


9 comments:

  1. Hvor er den bare flot og ser ud til, at være sjov at strikke, så jeg kunne ikke dy ig for at købe den :-)
    Kh
    Anne

    ReplyDelete
  2. Jeg er også fristet til at trykke på købeknappen - men kunne godt tænke mig at se flere billeder. Evt. med en model i?
    mvh Anita

    ReplyDelete
  3. Anita:
    Jeg har ikke haft tid til en fotosession med model endnu, men hvis du skal på håndarbejdsmesse i Fredericia den kommende week-end, vil du kunne se den live i Uldgaardens stand.
    Bedre billeder følger, når jeg får den hjem igen :o)

    ReplyDelete
  4. deidra -HokieKnitter on Ravelry21 October 2009 at 17:42

    I saw this on Ravelry and love it! But I unfortunately do not read or speak Danish. I'd definitely be interested in an English version, it's a beautiful pullover.

    ReplyDelete
  5. Jeg har også købt den..
    Kunne ikke dy mig.. Tror endda jeg har garnet i kælderen til den..
    Tak Dana den er bare flot..

    ReplyDelete
  6. I am also interested in the English version (USA), but I can work with British English patterns. Thanks, Kathy

    ReplyDelete
  7. Jeg måtte også bare eje dette mønster - hvor er det en spændende trøje :-) Men min tålmodighed er sat på prøve: hvor lang tid går der fra betaling til modtagelse af opskrift?
    mvh Kirsten

    ReplyDelete
  8. Would love to purchase this pattern in English!

    dappledthings

    ReplyDelete
  9. Yes, please, and English translation for those of us who do no speak Danish.

    ReplyDelete